Faktaboks

Vibeke Tøjner
Født
1961

Vibeke Tøjner, f. 1961, dansk maler og grafiker; søster til Poul Erik Tøjner. Vibeke Tøjner er cand.mag. i fransk og kunsthistorie 1980-87; som billedkunstner er hun autodidakt. Hun debuterede i 1987.

Vibeke Tøjner arbejder i et koloristisk maleri med rødder i nordisk ekspressionisme og fransk informel kunst, bl.a. Jean Fautrier. Hendes motivverden er abstraktioner over en række naturindtryk. Hun er repræsenteret på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Kunstmuseet i Tønder, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og Kastrupgårdsamlingen. Vibeke Tøjner har desuden udført udsmykningsopgaver.

Hjemmeside: http://www.tojner.dk/

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig