Vesterålen, samlet betegnelse for en række norske øer nord for Lofoten, bl.a. Langøya, Andøya og Hadseløya samt det vestlige Hinnøya og nordsiden af Austvågøya. Der er voldsomme terrænforskelle, fra lavtliggende strandflater til høje, spidse fjeldtinder. Der er broforbindelse mellem øerne og fastlandet. Erhvervslivet er baseret på fiskeri og fiskeforædling. Vigtigste by er Sortland.