Vesborg, voldstedSamsøs sydkyst. Vesborg nævnes flere gange 1369-73. Voldstedet består af to rektangulære borgbanker adskilt og omgivet af tørre voldgrave. På den nordlige banke, 17 m.o.h., blev det 19 m høje Vesborg Fyr opført 1858.

Arkæologiske udgravninger af voldstedet i 2009 resulterede i fundet af en nedbrændt bindingsværksbygning og en nøjere undersøgelse af et stenfundament, hvoraf størstedelen med rester af teglstensmurværk styrtede i havet julenat 1875. Bemærkelsesværdigt få genstandsfund og afdækningen af en adgangsvej til voldstedet, som ikke var slidt, peger på en meget kort funktionsperiode, måske som del af Valdemar 4. Atterdags forsvarsanlæg i krigen mod hansestæderne.

Der er offentlig adgang til stedet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig