Faktaboks

Vera Wang
Født
27. juni 1949

Vera Wang, f. 27.6.1949, amerikansk designer af kinesisk afstamning. Hun læste bl.a. på Sorbonne og kunstskolen Sarah Lawrence College i staten New York og var bl.a. samtidig en dygtig kunstskøjteløber på nationalt niveau.

Herefter blev hun bl.a. ansat på Vogue, hvor hun 1969-85 var moderedaktør. Efter et par år hos Ralph Lauren åbnede Vera Wang i 1990 en salon for brudekjoler på det celebre Carlyle Hotel på Manhattan, og i løbet af en kort årrække var hendes design dominerende inden for området.

I forlængelse af sine brudekjoler har Vera Wang siden udvidet sin forretning til også at omfatte sko, parfume, solbriller, porcelæn og smykker.

Vera Wangs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig