Faktaboks

Venustiano Carranza
Født
29. december 1859, Cuatro Ciénegas, Mexico
Død
21. maj 1920, Tlaxcalantongo, Mexico

Venustiano Carranza var den mexicanske revolutions borgerlig-nationalistiske patriark, som blev præsident 1917-1920.

Carranza var senator under Porfirio Díaz; i 1913 gjorde han sig til førstechef, Primer Jefe, for konstitutionalisterne, der besejrede de kontrarevolutionære samt Emiliano Zapatas og Pancho Villas folkelige bevægelser.

Carranza blev i 1917 den nye mexicanske republiks første præsident. Han blev dræbt i 1920 under et hæroprør, der var ledet af hans gamle allierede, general Alvaro Obregón.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig