Ventspils er en havneby i Letland med 38.447 innbyggere (2017). Befolkningen er, også efter lettiske forhold, meget sammensat med 55 % letter, 29 % russere, 4,7 % ukrainere og 4,5 % hviderussere (2011).

Faktaboks

Etymologi
Navnet er sammensat af lettisk Vents 'floden Venta' og pils 'by, borg'.
Også kendt som

Windau (byens tyske navn)

Byens havn er isfri og en af de 15 største i Europa; via en russisk-lettisk olieledning tegner den sig bl.a. for over 10% af den russiske olieeksport, der dog blev kraftigt reduceret i 2005. Trafikken har medvirket til, at Ventspils har bedre infrastruktur, højere indkomster og lavere arbejdsløshed end andre byer i Letland. Byen har flere videregående uddannelsesinstitutioner; et selvbevidst og velstående bystyre har også udbygget kultur- og sportsfaciliteterne, og med byens gode badestrande håber man at udvikle turismen.

Ventspils' historie før 1920 behandles i artiklen om Windau.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig