Vendsyssel Tidende

Vendsyssel Tidende s forside lørdag den 20.7.1889 viser et gruppeportræt af Dr. Fridtiof Nansen og hans Rejsefæller, det første fotografi bragt i et dansk dagblad. Også i de følgende år var den nordenfjords avis førende i brugen af fotografier.

.

Vendsyssel Tidende, dansk avis, udgivet i Hjørring 1873-1999. I 1890'erne havde Vendsyssel Tidende pionerstatus inden for provinspressen mht. brug af lokale telefonmeddelere, billeder og store overskrifter. I politisk henseende var dagbladet partiet Venstres markante talerør.

I mellemkrigstiden fik Vendsyssel Tidende reelt lokalt monopol, men dens opland var begrænset af lokalaviser i Skagen og Frederikshavn samt regionalaviser i Aalborg.

I 1994 blev Skagens Avis og Frederikshavns Avis lokaludgaver af Vendsyssel Tidende. I 1995 indgik avisen i en selskabsmæssig fusion med Aalborg Stiftstidende, og Vendsyssel Tidende blev i september 1999 til en lokaludgave af Nordjyske Stiftstidende. Oplag 1998: 27.200.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig