Den nuværende Vejen Kommune opstod i forbindelse med Strukturreformen i 2007 og kom til at bestå af fire kommuner fra to tidligere amter: Rødding Kommune fra Sønderjyllands Amt og Vejen, Brørup og Holsted Kommuner fra Ribe Amt. Kommunen ligger midt den sydlige del af Jylland omgivet af nabokommunerne Vejle, Kolding, Haderslev, Esbjerg, Varde og Billund, og gennem kommunen løber den historisk vigtige Kongeå.
Kongeå, der udspringer i Kolding Kommune og ender ved Vadehavet i Esbjerg Kommune, udgjorde fra 1200-tallet grænsen mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig og dannede fra 1500-tallet endvidere en toldgrænse. Danmarks nederlag i 2. Slesvigske Krig i 1864 betød afståelse af den nordslesvigske del af landet – og dermed den sydlige del af den nuværende kommune – til Preussen, og den nye grænse fulgte på store strækninger åens løb. Nederlaget betød også en beslutning om at anlægge en ny dansk havn i Esbjerg, og netop jernbanen hertil fik stor betydning for den nordlige del af det nuværende kommuneområde. Her lå de tre byer Holsted, Brørup og Vejen godt placeret ved banestrækningen mellem Fredericia og Esbjerg. Efter afstemningen i 1920 om det nationale tilhørsforhold kom kommunens sydlige del tilbage til Danmark.
Op gennem 1900-tallet udviklede industrien sig, og efter 1970 var der en betydelig fremgang i byerne, hvilket blev understøttet af motorvej E20, der åbnede 1996‑97. Overordnet set var det en landkommune, der blev etableret i 2007, og den blev samtidig en del af erhvervssamarbejdet Trekantområdet, der oprindelig var et samarbejde mellem de tre kommuner Kolding, Vejle og Fredericia. Erhvervslivet i Vejen Kommune er præget af en stor fødevaresektor, landbrug, industriproduktion, lager og logistikvirksomheder og mere teknisk tunge laboratorievirksomheder.
Højskoletraditionen er stærk i kommunen; Rødding Højskole blev anlagt allerede i 1844 efter idé af Den Slesvigske Forening og politikeren Christian Flor, og målet var at styrke det danske sprog og kultur i bondebefolkningen. Med tabet af Slesvig i 1864 åbnede Askov Højskole nord for den nye grænse som en videreførelse af Rødding Højskole. Her underviste bl.a. fysiker og opfinder Poul la Cour, der lavede forsøg med vindmøller til elproduktion. I dag findes et museum i hans forsøgscenter i tæt tilknytning til højskolen. Også billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, der blev uddannet i København, havde tilknytning til Askov. Fra Vejen Kunstmuseums oprettelse i 1924 og indtil sin død i 1941 boede Hansen Jacobsen på museet, der i dag rummer en stor samling af hans værker, fx Trold, der vejrer Kristenkød, der indgår som en del af et udendørs springvand.
Højskolesangbogen har sin oprindelse i Vejen Kommune. Fra 1865 blev der som led i kampen for dansk kultur og håbet om en dag at få Sønderjylland tilbage holdt grundlovsmøder i Skibelund Krat på den nordlige side af Kongeå med udsigt ud over det tabte land. Det var Claus J. Dall fra Københoved, der tog initiativ til Skibelundforeningen, som fra 1869 købte området og stadig tager vare på stedet. Stedet fik et amfiteater til 4.000 tilhørere og fik national betydning som samlingssted for grundtvigianisme, kirkespørgsmål og den sønderjyske sag. Her blev der behov for en sangbog til at styrke fællessangen, og musiklærer Heinrich von Nutzhorn fra Rødding Højskole, senere Askov Højskole, gik i gang med at skrive de første melodier. Vejen Kommune har 27 kirker. Størsteparten af dem er fra middelalderen, men hele 11 er opført siden midten af 1800-tallet. De nye kirker blev præget af en historistisk tendens og gerne bygget i nyromansk stil som fx Holsted Kirke fra 1885‑86.
Med morænelandskabet i øst og bakkeø- og slettelandskab i vest er Hovedstilstandslinjen en anden grænse, der går gennem kommunen. I landskabet nordøst for Jels løber en tunneldal, hvor tre søer udgør Jelssøerne. Skovene omkring søerne er løvskove, som formentlig er en del af den tidligere vældige Farrisskov, der op i middelalderen strakte sig på tværs af Jylland. I løvskovene findes særlige plantearter, bl.a. kommunens ansvarsart otteradet ulvefod. Hvert år siden 1977 afholdes Jels Vikingespil ved Nedersø med omkring 20.000 tilskuere.
På den vestlige side af Hovedstilstandslinjen er den tidligere hede i høj grad veget for tilplantninger. Særligt er de såkaldte københavnerplantager, hvor københavnske rigmænd opkøbte jord og anlagde plantager og lod opføre smukke villaer, fx Villa Baldersbæk.
Det arkæologiske og kulturhistoriske ansvar ligger hos det statsanerkendte Museet på Sønderskov, der hører hjemme på herregården Sønderskov, hvis historie går tilbage til 1400-tallet. I 2016 blev en af landets hidtil største danske guldskatte fundet i kommunen. Fæstedskatten blev nedlagt som en ofring i 900-tallet med mere end 300 guldgenstande og en vægt på ca. 1,5 kg.
Mens guldet gennem ca. 1.100 år har ligget nede i mulden, mens told er opkrævet, og mens grænser og kulturer er blevet debatteret og besunget, er Kongeå fortsat med at løbe i bunden af Kongeå Dal. Trævlekrone og engkabbeleje har blomstret på dalskråningerne, og gennem alle årene har man kunnet opleve isfuglen, der også holder til her – sammen med knopsvanen, sangsvanen og nattergalen. Det hele kan opleves på de mange vandre- og cykelstier i området.
