Begravelse fra Vedbækfundene. 18-årig kvinde gravlagt med et barn i 8.-9. fostermåned (nederst tv. i billedet), der lå på en svanevinge. De menes begge at være døde i forbindelse med fødslen. Kvinden har antagelig været iført en dragt, idet både tandperler og gennemborede sneglehuse fundet under og ved siden af hendes hoved menes at have været fastgjort til denne. Ved barnets bæltested lå endvidere en flinteflække, hvilket indikerer, at der er tale om en dreng. Mor og barn menes gravlagt ca. 5000 f.Kr.
.

Vedbækfundene, bopladser m.m. fra ældre stenalder, især fra Kongemose- og Ertebølle-kulturen (ca. 6800-3900 f.Kr.) anlagt ved en tidligere fjord, den nuværende Maglemose, på Øresundskysten nær Vedbæk. Bedst kendt er bopladsen Vedbæk Boldbaner og gravpladsen Bøgebakken.

Vedbækfundene, der bl.a. omfatter en gravlagt kvinde med et nyfødt barn placeret på en svanevinge, er udstillet på Gammel Holtegård ved Holte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig