Vatikanstaten forvaltes af en kommission af kardinaler, der har den lovgivende magt, under en formand, der har den udøvende magt, og med ansvar over for kardinalstatssekretæren. Siden 1929 har staten udstedt egne mønter og været i møntunion med Italien; den har endvidere sit eget postvæsen, der fra samme år har udgivet frimærker.
Vatikanstatens forvaltning
Vatikanstaten har siden sin oprettelse i 1929 udstedt egne frimærker og mønter efter italiensk møntfod. 1 Frimærke til eksprespost, 2 lire 1933. 2 Luftpostfrimærke fra en serie med motiver fra Johannes Paul 2.s verdensrejser, 500 lire 1990. 3 Vatikanets radiostation, 25 lire 1959. 4 Portræt af Johannes Paul 2., 20 lire 1985. 5 De pavelige insignier og apostlen Peters kors, 10 lire 1968. 6 Gud skaber kvinden, 50 lire 1988.
Ledelse
Vatikanet er en uofficiel, men udbredt betegnelse for den romerskkatolske kirkes øverste ledelse; det officielle navn for denne ledelse er Den Hellige Stol, La Santa Sede. Vatikanstaten indgik ved sin oprettelse i 1929 i forvaltningen af Den Hellige Stol, og suveræniteten over Vatikanstaten sikrede Den Hellige Stols anerkendelse i folkeretlig forstand. Dens forvaltning hedder officielt den romerske kurie, hvis grundstruktur er fra 1588. Som biskop af Rom er paven livsvarigt valgt overhoved (med mindre han abdicerer) over den katolske kirke og dermed over Vatikanstaten (se også pavevalg).
Statssekretæren
Kardinalstatssekretæren har den diplomatiske tjeneste under sig (se pavelig udenrigstjeneste). Endvidere skal han, i lighed med en civil regerings leder, koordinere arbejdet i kuriens forskellige organer. I dette arbejde assisteres han af Statssekretariatet. I mange sammenhænge repræsenterer han paven, og han fungerer, så længe paven gør det. Alle andre embedsmænd udnævnes for fem år med mulighed for genudnævnelse.
Kuriens øvrige afdelinger
Den romerske kurie er delt op i afdelinger med hvert sit ressort ligesom ministerier. Tidligere kaldtes disse afdelinger kongregationer, fx Troslærekongregationen, der er den ældste og vigtigste, og kongregationen for de orientalske kirker, dvs. de unerede kirker. Men der var også en række mindre vigtige afdelinger, der kaldtes råd, fx Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed og Rådet for lægfolk. Ved den seneste reform i 2022 er de blevet afløst af i alt 16 dikasterier, hvoraf flere blot er direkte videreførelser af de gamle kongregationer, f.eks. Dikasteriet for troslæren. Endvidere findes der en række permanente kommissioner og komitéer, og Vatikanet har tre domstole og en kirkelig lovbog, Codex juris canonici (1983).
Kurien har under Paul 6., Johannes Paul 2. og senest under Frans gennemgået en omfattende moderniseringsproces. Siden 2. Verdenskrig er der endvidere indtrådt en mærkbar internationalisering, således at det nu er muligt at inddrage kompetente folk fra alle verdens lande i kuriens organer.
Vatikanstaten har ingen egentlig hær, men Schweizergarden har siden 1506 været livvagt for paven (se schweizergarder).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.