Vaterland, (ty. 'fædreland'), begreb, der i Tyskland efterhånden med særlig stærk klang knyttedes til landets samling i løbet af 1800-t. og til overvindelsen af det tyske småstatsproblem, Kleinstaaterei, og dermed også til spørgsmålet om Tysklands plads i Europa. Efter Napoleonskrigene voksede fædrelandsfølelsen sig stærk, idet tyskerne i stigende grad opfattede sig som et splittet folk i et Europa, hvor nationalismen var ved at blive en af århundredets afgørende kræfter. Fædrelandstanken blev en central idé bag samlingen i 1871 og i kejserrigets ideologi. Efter 1918 spillede især højrefløjen (se fx Erich Ludendorff) på fædrelandsfølelsen i agitationen mod Weimarrepublikken. Nazismen appellerede systematisk til fædrelandsfølelsen, og begrebet Vaterland blev et belastet begreb i Tyskland efter 1945. Se også patriotisme og nationalisme.