Vasilij Grossman, 1905-1964, russisk forfatter og journalist. Grossmans jødiske opvækst og virke som ingeniør er centrale temaer i forfatterskabet. Han fik stor anerkendelse for romaner som Stepan Koltjugin (1937-40) og Folket er udødeligt (1942, da. 1945). Grossman var den første i USSR, som skildrede de tyske kz-lejre. Men hans udfald mod sovjetiske dogmer, fx i skuespillet Hvis man stoler på pythagoræerne (1946), vakte stigende harme. I 1960 blev Grossmans store roman Liv og skæbne om bl.a. antisemitisme og Stalins terror nægtet udgivelse. Den udkom første gang i Frankrig 1983 (da. 1985) og først 1988 i Sovjetunionen.
Vasilij Grossman
Faktaboks
Vasilij Grossman
- Født
- 1905
- Død
- 1964
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.