Faktaboks

Varlam Sjalamov

Varlam Tikhonovitj Sjalamov

Født
5. juni 1907, Vologda
Død
17. januar 1982, Moskva

Varlam Sjalamov var en russisk forfatter, som blev kendt for fortællinger baseret på egne erfaringer i Stalintidens GULag.

I perioden 1929-1957 tilbragte han sammenlagt over 20 år i nogle af de hårdeste arbejdslejre, dømt for trotskisme.

Han udgav fire digtsamlinger, men hans hovedværk er de ordknappe, men desto barskere Fortællinger fra Kolyma, som udkom i emigranttidsskrifter (1966-1969) og siden i bogform (London 1978). Først i 1987 kunne de offentliggøres i Sovjetunionen, hvor de vakte stor opmærksomhed. I de følgende år udkom også Sjalamovs essays om bestræbelserne på at skrive en litteratur, som kunne rumme GULag-erfaringen, men ikke faldt ind under den rådende, didaktiske doktrin om socialistisk realisme, hvor lejrene stod for vellykket genopdragelse.

I Putin-tidens Rusland fremhæves Sjalamov ofte af regimekritiske forfattere som en af de vigtigste sovjettidsforfattere.

I 2008 udkom første bind af hovedværkets mange fortællinger i dansk oversættelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig