Vardar, republikken Makedoniens største flod, der udspringer i Šar Planina nær grænsen til Albanien og løber ud i Den Thermaiske Bugt vest for Thessaloniki i Grækenland. Den nederste, græske del af den 420 km lange flod hedder Axios. Vardardalen er meget vigtig for trafikken på Balkanhalvøen.