Vanggranit

Vanggranit, mellem- til grovkornet, rødlig granit med mørke mineraler, som giver granitten et stribet udseende. Den er dannet for ca. 1400 mio. år siden og hører til de yngste granitter på Bornholm. Granitten gennemskæres af grovkornede pegmatitter, gange af rødlige, finkornede, lyse magmabjergarter, såkaldte aplitter, samt af sorte, finkornede diabasgange.

Vanggranit anvendes som bygningssten og i beton og brydes i flere brud i Ringebakkerne syd for Vang på det vestlige Bornholm.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig