Vang, hovedgård (sædegård) ved Vestbjerg i Vendsyssel, 10 km nord for Nørresundby; nævnt ca. 1490, til midten af 1700-t. i familien Banners eje. Den nuværende hovedbygning opførtes 1788-89 i jysk senbarok med tre fløje i én etage, svunget gavlkvist mod gården og trekantet gavlkvist mod haven. Mod syd og øst er der vandfyldte grave.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1406 som Wang, samme ord som -vang.

Stutteri Vang Hovedgård har siden midten af 1900-t. været kendt for sit opdræt af travheste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig