Vang, fiskerleje på Bornholms stejle vestkyst 7 km nord for Hasle; mindre end 200 indb. På havnen findes flere bindingsværkshuse fra slutningen af 1700-t., og i Ringedal bag byen ligger en fredet, stråtækt vandmølle, Vang Vandmølle.

Hovedgaden i Vang, som fører op fra havnen, er formentlig Danmarks stejleste; på sine knap 1300 meter stiger den til 92 moh.

I 1896 blev et granitbrud åbnet syd for byen med brydning af Vanggranit. Det nu lukkede stenbrud strækker sig ind i de fredede Ringebakker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig