Vandforsyningsloven, lov fra 1978 om vandforsyning mv. med senere ændringer, der fastsætter regler om udnyttelse af vandforekomster. Danmark fik i 1926 den første Vandforsyningslov. Den gældende lovs formål er at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne og en tilfredsstillende vandforsyning. Ved lovens administration skal der også lægges vægt på miljø- og naturbeskyttelse.

Loven omfatter indvinding af både grundvand og overfladevand. Beskyttelsesforanstaltninger, der knytter sig til sikring af vandforsyning, er også omfattet. Den generelle beskyttelse af vandmiljøet varetages primært i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, hvortil 1926-lovens regler om beskyttelse mod forurening blev overført i 1974.

Vandforsyningsloven fastsætter regler om kortlægning og planlægning vedrørende vandresurser og -forsyning. Vandresurseplanlægning omfatter tillige beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. ved udpegning af særlige indsatsområder, hvor der kan indgås aftaler om dyrkningspraksis mv.

Siden 1926 har vandforsyningen i Danmark været baseret på et koncessionssystem, hvor der kræves tilladelse til indvinding af grundvand eller overfladevand. En grundejer har dog i visse tilfælde ret til at indvinde grundvand til husholdningsbrug. Bredejere har ret til at indvinde overfladevand til kreaturvanding.

Vandforsyningsloven indeholder desuden regler om erstatningspligt for skader forvoldt ved sænkning af grundvandsstanden mv.

Oprettelse mv. af almene vandforsyningsanlæg er nærmere reguleret i loven. Der kan kræves tilslutning til fællesanlæg, ligesom der kan ske ekspropriation til fordel for vandforsyningsanlæg. Almene vandforsyningsanlæg har en forsyningspligt inden for anlæggets naturlige forsyningsområde. Loven fastsætter yderligere regler for forholdet mellem anlægget og forbrugerne, bl.a. regler om prisfastsættelse.

Vandforsyningsloven hører under Miljøministeriet (Miljøstyrelsen), men administreres af flere myndigheder. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for kortlægning, planlægning og meddelelse af indvindingstilladelse. Kommunalbestyrelsen har dog også visse kompetencer og udarbejder bl.a. vandforsyningsplaner. Afgørelser kan som udgangspunkt påklages til Miljøstyrelsen; i visse sager kan Miljøstyrelsens afgørelse påklages til Miljøklagenævnet. Økonomiske spørgsmål (erstatning mv.) afgøres i mangel af enighed af taksationskommissioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig