Vanderbijlpark, by i Gautengprovinsen i Sydafrika; 95.800 indb. (2011). Byen er en del af Vaal-trekanten (med Vereeniging og Sasolburg) ved floden Vaal 60 km syd for Johannesburg. Den blev nyanlagt i 1942 i forbindelse med planlægningen af et stålværk, der åbnede i 1952 og er landets vigtigste center for stålproduktion. Efter rationaliseringer i 1990'erne har værket en arbejdsstyrke på ca. 14.500 mand.