Van Morrison

Faktaboks

Van Morrison
født:
1945

Van Morrison, egl. George Ivan Morrison, f. 1945, irsk sanger, sangskriver og multiinstrumentalist. Med en baggrund som saxofonist i The Monarchs (1960-63) og som forsanger 1964-66 i rhythm & blues-gruppen Them, der fik hits med sangene Here Comes The Night og Gloria, begyndte Morrison selv at skrive sange og fik et hit med Brown Eyed Girl i 1967.

Sit gennembrud fik han med soloalbummet Astral Weeks (1968), som viste Morrisons greb om poetiske tekster, keltisk mytologi og helt egen fornemmelse for jazz, folk, rhythm & blues, country og soul, der sammen med et religiøst løft i musikken har præget alle hans efterfølgende udgivelser. I koncertsammenhæng står hans samspil med Caledonian Soul Orchestra i 1970'erne som et højdepunkt, dokumenteret på albummet It's Too Late To Stop Now (1974). I 1988 indspillede han med gruppen The Chieftains og sang med Cliff Richard God Shines A Light. Morrison har i flere perioder boet i Danmark, hvor han bl.a. har arbejdet sammen med Radioens Big Band.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig