Vallisneria
Vallisneria americana vokser på bunden af Finger Lakes, New York, USA.
Vallisneria
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Vallisneria er en slægt af vandplanter med lange, båndformede blade i frøbidfamilien. Der kendes 14 arter, som er udbredt i tropiske og varme områder.

Faktaboks

Etymologi
Planteslægten er opkaldt efter den italienske botaniker Antonio de Vallisnera, 1661-1730.

Det er rosetplanter med båndformede undervandsblade og udløbere. Hunblomsterne har langt blomsterskaft, og blomsterne flyder i vandoverfladen. Hanblomsterne frigøres fra planten under vandet og flyder op til vandoverfladen, hvor bestøvningen foregår. Hunblomstens stilk er spiralsnoet og kan derved tilpasses skiftende vandstand, således at blomsten altid ligger på vandoverfladen.

Flere arter er gammelkendte og meget populære akvarieplanter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig