Vallensbæk Kommune er en forstadskommune ca. 13 km sydvest for København og ligger på den frugtbare moræneslette, som strækker sig over et trekantområde mellem København, Roskilde og Køge. 75 % af kommunen er dog dækket af byggeri og infrastruktur, og det oprindelige landskab, skabt i den sidste istid, ses næsten kun i det åbne land omkring Vallensbæk Landsby i den centrale del af kommunen.
De ældste spor efter menneskelig aktivitet i Vallensbæk Kommune er redskabsfund fra Maglemosekulturens jægere fundet i Vallensbæk Mose og på de gamle strandvolde i Vallensbæk Strand. Arkæologiske undersøgelser ved bl.a. Helligtrekongers Kirke og på Langager viser bopladsspor fra tiden omkring landbrugets indførelse, ca. 3950 f.Kr. Fem registrerede bronzealdergravhøje og langhuse fra jernalderen og vikingetiden vidner desuden om, at aktiviteterne fortsatte op gennem resten af oldtiden.
Vallensbæk Kommune i dag svarer til det middelalderlige Vallensbæk Sogn. Vallensbæk var den eneste etablerede landsby i området i middelalderen, hvor bønderne dyrkede den frugtbare agerjord mod øst og brugte de våde enge mod vest ned mod Store Vejleå til græsning. Kommunens ældst bevarede bygning er den romanske Vallensbæk Kirke, hvis kerne udgøres af en stenbygning fra 1100-tallet. Kommunens anden kirke, Helligtrekongers Kirke, er fra 2012.
Man ved kun lidt om udviklingen i befolkningstallet for Vallensbæk Kommune før sidst i 1700-tallet, hvor folketællingen registrerede 241 indbyggere. I begyndelsen af 1900-tallet var landbrug stadig det primære erhverv i kommunen. Mælkeproduktion spillede en stor rolle, og der kom flere gartnerier til. I 1925 havde kommunen 504 indbyggere, som steg til 1.184 i 1955 og 8.008 i 1970. Udviklingen fra land- til bykommune gik stærkt i anden halvdel af 1900-tallet, hvor fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg, handel og liberale erhverv fik stigende betydning. Vallensbæk Kommune fik S-togsforbindelse i 1972, og meget af byudviklingen kom til at foregå omkring stationen ved Vallensbæk Strand. I 2018 nåede befolkningstallet 16.280.
Politisk og økonomisk adskiller Vallensbæk Kommune sig fra naboerne på den københavnske Vestegn. Kommunen har højere indkomster, en klar overvægt af ejerboliger og tradition for borgmestre fra Det Konservative Folkeparti. Vallensbæk er en af de fem danske kommuner, der har den største andel af ikke-vestlige indvandrere. Erhvervslivet er præget af store engrosvirksomheder.
Ved Strukturreformen i 2007 fik den lov til at fortsætte som selvstændig kommune mod på flere områder at indgå i et forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune.
En stor del af Vallensbæk Kommune ligger i en af Fingerplanens grønne kiler og rummer åbne landbrugsarealer, rekreative anlæg, en golfbane og et ridecenter. Den sydligste del af Store Vejleådal løber gennem kommunen og omfatter naturskønne områder ved Tueholmsøen og den anlagte Vallensbæk Sø samt Vallensbæk og Tranegilde Moser. Store Vejleå munder ud i kommunens største rekreative område, Strandparken, der blev indviet i 1980. Den strækker sig fra Avedøre Holme til Hundige Strand og omfatter hele Vallensbæks 2 km lange kyststrækning mod Køge Bugt. Strandparken består af kunstige barriereøer med en strand ud mod havet, laguner med strandenge mellem barriereøerne og den oprindelige strandengskyst. Den omfatter også et dige, der sammen med søerne fungerer som sikring mod oversvømmelse.
Kommunens knap 100 foreninger sikrer et aktivt og varieret foreningsliv med bl.a. sportsdykker-, vandski- og sejlklub i forbindelse med Strandparken og amatørteater. I fællesskab arrangerer Vallensbæk, Albertslund, Rødovre, Hvidovre, Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner desuden Vestegnens Kulturuge, som årligt byder på en uges kulturoplevelser.
Kunsten i kommunen er repræsenteret af bl.a. DIAS Kunsthal (indviet i 2014) på Vallensbæk Station, der er landets første kunsthal for digital kunst i det offentlige rum. Kunsthallen tiltrækker både internationale kunstnere og et stort publikum.
