Valløby Kirke

Af den romanske bygning i kridtkvadrer er der kun bevaret ret sparsomme rester i de to østlige fag af skibet. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord og angiveligt et vindue i hver langmur. Rester af vinduerne kan stadig spores i murene. Norddøren kan ikke ses længere, og syddøren er i brug om end i helt omdannet form.

Nedenfor beskrives om- og tilbygningerne i munkesten i den rækkefølge, de blev opført i.

Den første tilføjelse til den romanske kirke er skibets forlængelse med et fag mod vest fra tiden henimod år 1500. På sydsiden har forlængelsen øverst på muren en rundbuet frise.

Våbenhuset foran syddøren er tilbygget samtidigt med eller snart efter skibets forlængelse. Den femtakkede gavl har gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. ornamentale murnicher.

Det sengotiske tårn er bygget over skibets gotiske vestgavl. Under taget er der dobbelte glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger. Øverst i hver af de nu pudsede blændingsflader er der et sikkert moderne, blokmuret kors.

I 1590 opførte man et nyt og større kor, som er bredere end skibet. Planen er ret skæv, og dets sydmur er forlænget mod vest hen til våbenhuset udenfor skibets mur. De egentlige korvinduer har oprindeligt været større end nu og fladrundbuede.

Gavlen er vandret delt i fem dele, som er udsmykket med hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, jernankre og adelsvåben. De yderste hermer flankeres af sandstenskamme, der er formet som griffer med løveben og fuglehoved. I tredje sektion findes midtvejs en fladt rundet niche, hvori der før skal have stået en kvindelig statuette, der styrtede ned i 1820. I denne del ses også to relieffer med brystbilleder af Kong David og en harniskklædt kriger.

Samtidig med koret er på dets nordside opført et sakristi, der nu bruges som gravkapel. Nordgavlen har over en gesims to fladbuede blændinger inddelt i høje felter.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets er samtidig med skibets forlængelse mod vest, mens de andre hvælv er fra de respektive tilbygningers opførelse.

Den middelalderlige døbefont er af kalksten fra første halvdel af 1300-tallet. På den store kumme er der hugget en gruppe, der er gentaget fire gange. Det er et ornamentalt livstræ med liljeblomster flankeret af et par fantastiske, løvelignende dyr.

I kirken hænger der en lille altertavle fra 1445-1465, der sandsynligvis har prydet et sidealter. Malerierne er af høj kunstnerisk kvalitet, specielt ansigterne er detaljerede og veludførte. I midterskabet er der en intakt fremstilling af treenigheden bestående af Gudfader, Kristus og helligåndsduen. Derudover ses en knælende stifter, som sandsynligvis er et portræt af Oluf Axelsen Thott, der var ejer af Vallø fra 1419 til sin død i 1464. Der er kun bevaret forholdsvis få stifterfremstillinger i danske altertavlematerialer.

Hovedalteret fra 1682 er barokt i stil. Det er bygget op omkring to joniske søjler, der holder en tung gesims. Imellem søjlerne er der et maleri, der forestiller nadveren. Det er malet i chiaroscuro, hvor kraftig kontrast mellem lys og mørke fremhæver en scene. Billedet er indfattet af en ramme med akantusranker, og på søjlernes ydersider er der vinger af engle med to kvindelige figurer af troen (forsvundet kors) og håbet (bevaret anker). Over gesimsen er der i en dekorativ ramme et ovalfelt maleri af en krucifiksgruppe. Til siderne herfor står der to drengebørn med palmegrene, og over maleriet står en større figur af kærligheden. Søjlerne og gesimsen er brunligt marmorerede, mens prydværk og skulpturer er forgyldt.

I 1591 bestilte adelsfruen Birgitte Rosenkrantz hos snedker Hinrick Reineke i Køge en lektorieprædikestol, der skulle stå tværs over korbuen. Den blev senere delt op i kirkens nuværende prædikestol, korgitter og pulpitur.

Prædikestolen har fire fag, som hver har to arkader over hinanden. Heri er der relieffer, som forestiller dyderne, der fra opgangen øverst er kundskab med fakkel og bog samt nederst retfærdighed med vægt og sværd. I andet fag ses øverst tro med klæde over hovedet, kalk og oblat samt nederst klogskab med spejl og slange. Tredje fag har øverst håb (fornyet i nyere tid) samt nederst styrke med løvehoved. Det fjerde fag huser kærlighed, som giver et stort drengebarn die samt mådehold med blottet barm, holdende kande og skål. På hjørnerne er der korintiske pilastre, dvs. halvsøjler, med prydbælter.

Pulpituret har et markant brystværn af arkader med 13 våbenskjolde adskilt af korintiske søjler med prydbælter identiske med prædikestolens. Som lektorieprædikestol vendte brystværnet ud mod skibet, og heri har den ældre prædikestol været indpasset med sin trappe.