Valerius Maximus, ca. 20 e.Kr., romersk retorisk forfatter til et samleværk, Facta ac dicta memorabilia (Handlinger og udsagn, det er værd at huske), i ni bøger. Bogen, der er tænkt som et opslagsværk for talere, er systematisk emneopdelt (religion, militærvæsen, venskab, (u)taknemmelighed osv.); hver rubrik er underopdelt for at give brugeren effektive retoriske virkemidler, sproglige som indholdsmæssige. Bogen er da også fuld af gode historier fra Rom og den græske verden. Kildematerialet er i sagens natur yderst broget, og bogen giver et mentalitetshistorisk indblik i den tidlige kejsertids opfattelse af de menneskelige dyder og laster.