Valby Langgade-mordet, drab på en 77-årig enke pinselørdag 1919 i hendes hjem i Valby Langgade i København, hvor to mænd efter anvisning fra hendes grandnevø brød ind for at stjæle hendes penge, bandt hendes arme og ben og viklede et tørklæde om hendes hals og mund, så hun kvaltes. Selvom de to drabsmænd ikke tilsigtede kvindens død og hævdede, at hun levede, da de forlod stedet, idømtes de livsvarigt tugthus for forsætligt drab, da de pga. hendes høje alder måtte kunne forudse dødens indtræden. Se også forsæt.