Valby Kirke

Kirkegårdens middelalderlige størrelse er ikke kendt, men den synes i hvert fald ikke udvidet siden 1788. Derfor er det tænkeligt, at kirkegården aldrig er udvidet og endnu følger sine oprindelige middelalderlige grænser. Rundt om kirkegården er der mure af kampesten og teglsten. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod øst. Indtil 1669 lå der på kirkegården en kirkelade.

Kirken består af romansk kor og skib af skånsk sandsten fra tidligt i 1100-tallet, en vestforlængelse fra omkring 1275-1325, to våbenhuse, hvoraf det nordre muligvis er fra 1200-tallet, det søndre fra første halvdel af 1400-tallet. Tårnet i vest er fra senere i middelalderen.

I kirkens ældste afsnit, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Det gælder bl.a. tre vinduer i mere eller mindre tilmuret tilstand, ét i korets østgavl og ét i hhv. korets og skibets nordmur.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren muret til, mens syddøren stadig er i brug. Da koret og skibet engang i løbet af middelalderen fik hvælvede lofter, blev også taghældningen ændret. Resultatet af denne ændring er, at kirkens gamle taggavle er usædvanligt tydeligt synlige på korets og skibets østgavle.

Imellem 1275 og 1325 blev kirkeskibet udvidet mod vest. Bygningsdelen blev bygget af rå kampesten og sandstenskvadre.

De senere tilbygningers rækkefølge er svær at bestemme. Måske blev det nordre våbenhus bygget først, i 1200-tallet, men denne antagelse er kun baseret på byggematerialet, som er skånsk sandsten nederst og munkesten ellers. Det lille cirkelformede vindue i våbenhuset er fra 1800-tallet.

Våbenhuset i syd er nok fra første halvdel af 1400-tallet. Det er bygget af munkesten og har en lille, yngre forhøjelse af gule mursten. Gavlen er udsmykket med fem trappeformede kamtakker.

Tårnet mod vest er fra sent i middelalderen og er som våbenhusene bygget af munkesten. Tårnet har tre stokværk (etager) og er præget af mange senere skalmuringer på ydersiden, særligt mod syd og vest. På ydersiden ses et tilmuret, spidsbuet vindue, som er fra 1800-tallet. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med fem trappeformede kamtakker og et tilsvarende antal høje blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kirkens tagværker har rødder i ændringen af tagets hældning i middelalderen, men er senere noget forandrede og reparerede, senest i 1969.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter.

I kirken findes der en enkelt kalkmalet dekoration, nemlig under korbuen. Den stammer fra senromansk tid, omtrent 1190-1210, og forestiller foruden geometriske mønstre to personer, der symboliserer dyd og last. Centralt ses Kristus i form af Guds lam.

Kirkens inventar er fra flere forskellige perioder. Fra middelalderen er kun døbefonten bevaret, og ellers stammer inventargenstandene fra 1585 og frem. I dag er kirken præget af en restaurering i 1969, hvor et pulpitur (balkon) i kirkens vestende blev taget ned.

Kirkens ældste inventarstykke er den meget enkle romanske døbefont af granit. Den runde og slidte døbefont er kun udsmykket med en rundstav under kummens rand og på foden.

Prædikestolen er kirkens næstældste inventarstykke. Den blev fremstillet i 1585 af samme snedker, som lavede prædikestolen i Esbønderup Kirke. Prædikestolen er opbygget af fire fag og et opgangsfag, som opdeles af udskårne, joniske søjler. På stolens felter er der malet planteslyng, på et enkelt et monogram for Christian d. 4.

Alterbordet er moderne og er lavet af glatte fyrrebrædder.

Altertavlen er fra 1846 og udgøres af et maleri af Jesus hos Martha og Maria, en fortælling fra Lukasevangeliet. Maleriet er indsat i en nygotisk ramme med en buerække af spidse buer, som øverst krones af et kors.

Ligesom altertavlen er kirken stoleværk, dvs. bænkene, udført i nygotisk stil i med spidsbuede gavle.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Valby Kirke på sogn.dk