Val de Travers, dal i ca. 700 m højde i de schweiziske Jurabjerge 45 km nord for Lausanne. Areusefloden løber mod øst gennem byerne Fleurier, Couvet og Travers. Øst for Travers findes naturasfalt, hvor to 5-10 m tykke kalkbænke er imprægneret med bitumen. Forekomsten blev udnyttet indtil 1986.