Val Saint Lambert, belgisk glasværk, grdl. 1826 og indrettet i et tidligere cistercienserkloster i Seraing ved Liège. Glasværket havde sin storhedstid i årtierne omkring 1900 med bl.a. slebet overfangsglas og en omfattende eksport til især det russiske zarhof. Art nouveau og art déco er fint repræsenteret i glasværkets alsidige produktion.

I Danmark importede man oprindeligt glasservicer fra Val Saint Lambert, fx Derby, som senere blev fabrikeret på bl.a. Holmegaard Glasværk og Kastrup Glasværk. Det gælder også det kostbare helkrystalservice Lalaing (der kendes på de sekskantede fødder og store svungne facetslibninger), som Holmegaard Glasværk fremstillede på licens 1916-20; det blev "gullaschperiodens" foretrukne glasservice.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig