Vadvetjåkka, nationalpark NV for søen Torneträsk i Lappland, Sverige; 26 km2. Området, der grænser til Norge, blev i 1920 udnævnt til nationalpark, den nordligste i Sverige. Den kalkholdige undergrund medvirker til en rig flora og en imponerende grottedannelse. Nærheden til Atlanterhavet medfører meget store nedbørsmængder. Området kan kun nås til fods.