Vachel Lindsay, 1879-1931, amerikansk lyriker. Med Walt Whitman som forbillede forkastede Lindsay, sammen med andre Chicago-digtere som Edgar Lee Masters og Carl Sandburg, Bostons senvictorianske idealer såvel som Paris' kosmopolitiske æsteticisme. Han er kendt for digtet "General Booth Enters into Heaven", der indgik som titel i en senere samling fra 1913. Lindsays digte skulle konkurrere med det amerikanske folks hymner og folkesange og være tilgængelige for vaudevillens eller vækkelsesmødets publikum. Han turnerede med sine digtoplæsninger i one-night stands over hele USA. Hans Congo (A Study of the Negro Race) fra 1914 låner fra de dengang populære minstrel-shows.