VVS

VVS. Logoet for Dansk VVS, der er erhvervsorganisation for udførende virksomheder inden for VVS-området, er sammensat af tre symboler fra middelalderens alkymi, som opererede med de fire grundelementer: ild, luft, vand og jord. Den åbne cirkel symboliserer ild (varme), cirklen med en prik luft (ventilation), og cirklen med en vandret streg symboliserer vand (sanitet).

.

VVS, teknisk brancheområde, som omfatter bygningsarbejder og -installationer inden for bl.a. energiforsyning, miljø- og klimateknik, sanitet, røranlæg, isolering og køleanlæg.

Faktaboks

etymologi:
VVS er en fork.f. varme, ventilation og sanitet.

I Danmark er VVS-installatører organiseret i brancheforeningen TEKNIQ. Der kræves autorisation for at udføre og vedligeholde visse VVS-installationer. Autorisation gives bl.a. som gas-, vand- og sanitetsmester og som kloakmester. Faguddannelsen inden for branchen sker inden for en række specialer under EUD-uddannelsen VVS-uddannelsen, som i 1991 erstattede lærlinge- og EFG-uddannelserne som blikkenslager. De faguddannede er organiseret i Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark.

Se varmeanlæg, varmeisolering, ventilation, vandværk, afløbssystemer og køleanlæg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig