VLDL

VLDL, Very Low Density Lipoproteins, én blandt flere grupper af partikulære stoffer, der transporterer fedt i blodet, da fedt ikke er opløseligt i det vandige blodplasma. VLDL-partikler har en væg af proteiner og fosfolipider og rummer kolesterol og triglycerider.

VLDL-partikler dannes hovedsagelig i leveren og transporterer kolesterol og triglycerid til muskulatur og fedtvæv. Høje VLDL-koncentrationer i blodet har sammenhæng med åreforkalkning.

Se også HDL, LDL og lipoproteiner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig