VHS, Video Home System, analogt system for båndoptagelse af tv-programmer på 1/2 inch (1,27 cm) bredt kassettebånd med op til fem timers spilletid. Systemet er udviklet af firmaet JVC i Japan, og det er efter at have udkonkurreret to andre systemer, Betamax og Video 2000, accepteret af samtlige producenter af videoudstyr til brug i hjemmet. Se video.