VEU-center

VEU-center, voksen- og efteruddannelsescenter, institution, der tilbyder rådgivning om voksen- og efteruddannelse. VEU-centrene oprettedes i 2010 som netværk af samarbejdende uddannelsesinstitutioner med tretten centre i Danmark. Formålet var blandt andet at skabe en enklere indgang til efteruddannelsessystemet.

VEU-centrene skal rådgive uddannelsessøgende og virksomheder om voksen- og efteruddannelse, afdække uddannelsesbehov, koordinere den regionale indsats og sikre fokus på uddannelsernes kvalitet og effekt. I samarbejdet indgår AMU-centre, erhvervsuddannelsescentre (EUC), erhvervsskoler, tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler, professionshøjskoler, SOSU-skoler, VUC og private udbydere af voksen- og efteruddannelse.

Hvert VEU-center har et centerråd, der skal sikre, at de tilknyttede uddannelsesinstitutioner bidrager til at løse VEU-centrets opgaver.

http://www.veu-center.dk/

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig