VEB Typoarts logo

.

VEB Typoart var det centraliserede typografiske værksted i DDR. Det skabte adskillige kendte skrifttyper i sin levetid fra 1948 til 1995.

Typoart blev dannet i Dresden i 1948 som en såkaldt folkeejet virksomhed (Volkseigene Betrieb) efter sammenlægningen af flere andre nationaliserede typografiværksteder. Værkstedet, som var DDR's eneste af sin slags, producerede skrifttyper til østtyske bøger, vejskilte m.m. Typoart brugte den mest moderne teknologi og beskæftigede i sine sidste år over 100 medarbejdere.

Blandt de mest kendte af Typoarts skrifttyper er Super Grotesk (fra 1930'erne) af Arno Drescher (1882-1971), Minima (fra 1980'erne) af Karl-Heinz Lange (1929-2010), specielt – men for sent – udviklet til DDR's telefonbøger, og Neutra af Albert Kapr (1918-1995), inspireret af Richard Neutras arkitektur. Efter den tyske genforening i 1990 blev Typoart privatiseret og fungerede sådan indtil 1995, hvor firmaet blev opløst. Mange af Typoarts skrifttyper er blevet digitaliseret i de senere år og er stadig i brug verden over.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig