Värmlands län.

.

Värmlands län, len i Sverige, som omfatter det meste af landskabet Värmland samt nogle tyndtbefolkede egne i Dalsland og Dalarna; 17.583 km2, 279.334 indb. (2017). Hovedby er Karlstad. Lenet er ret tyndtbefolket; flest bor i de større dale og ved søerne. Mange egne er blevet affolket under de strukturændringer, der er sket i skovbrug, træindustri og minedrift; kun de større byer er vokset.

Papirmasseindustrien er samlet i nogle meget store anlæg i bl.a. Skoghall, mens jern- og stålindustri stadig findes i bl.a. Hagfors, Munkfors og Arvika. Kendt er Wasas store knækbrødfabrik i Filipstad. I øvrigt vokser serviceerhvervene i betydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig