Uttar Pradesh.

.

Uttar Pradesh, De Nordlige Provinser, delstat i det nordlige Indien; 241.000 km2, 199,58 mio. indb. (2011), Indiens folkerigeste delstat. Hovedparten af befolkningen er hinduer (ca. 80%); muslimer udgør ca. 15%. Mod nord grænser Uttar Pradesh op til Tibet og Nepal. Dette område består dels af den sydlige Himalayabjergkæde med tinder på op til 7800 m, dels af det lavere bjergområde Siwalik Range. Hovedparten af delstaten udgøres af Gangesslettens frugtbare aflejringer, transporteret fra Himalaya af Ganges og bifloderne Yamuna og Ramganga. Klimaet varierer fra tempereret i de nordlige bjergområder til tropisk monsunklima på Gangessletten, hvor sommeren kan blive meget hed. 90% af nedbøren falder i monsunmånederne maj til september; mest i den østlige del med op til 2000 mm og mindre i vest. Monsunregn og smeltevand fra Himalaya får hvert år floderne til at gå over deres bredder med store oversvømmelser til følge.

Uttar Pradesh er blandt de fattigste delstater i Indien. En væsentlig årsag er, at landbruget, der beskæftiger tre fjerdedele af arbejdsstyrken, er hæmmet af en meget skæv jordfordeling; de mange småbønder og jordløse har hverken økonomisk mulighed for eller tilskyndelse til at investere i kunstvanding og andet, der kan øge høstudbyttet. De vigtigste afgrøder er ris, hvede, hirse, byg og sukkerrør. Der er kun beskedne forekomster af råstoffer i Uttar Pradesh. Kul, kalksten og kiseljord er de eneste mineraler af betydning. Industrien hører til den ældste i landet med tekstilbranchen som den vigtigste. Centralregeringen har etableret tunge maskinindustrier, flyfabrikation, elektronik og teleindustri.

Delstaten er præget af store sociale modsætninger, dels mellem hinduer og muslimer, dels mellem høje og lave kaster blandt hinduerne. Med mellemrum bryder de ud i voldelige sammenstød, i 1990'erne således omkring en moské i Ayodhya, som blev revet ned af hinduer. Både hinduerne og muslimerne har vigtige åndelige centre og religiøse monumenter i Uttar Pradesh. For hinduerne er Varanasi den helligste af alle byer, og for muslimerne er Aligarh med det muslimske universitet et kulturelt centrum. Det kendteste af Indiens naturreservater, Corbett National Park, ligger i de lave bjerge syd for Himalaya. I 2000 blev Uttaranchal udskilt som selvstændig delstat.

Historie

Siden oldtiden har området udgjort et befolkningsmæssigt, økonomisk, kulturelt og politisk kerneområde, der indgik i de indiske storriger Mauryadynastiet, Delhisultanatet og Mogulriget. Resterne af Mogulriget og de stater, der efterfulgte det, blev erobret af den britiske kolonimagt mellem 1764 og 1856 og samlet til en administrativ enhed. Det store Sepoyoprør 1857-58 havde centrum i Uttar Pradesh, og provinsen var senere et center for både Kongrespartiet og Den Muslimske Liga i kampen mod kolonistyret. En række ledende politikere, bl.a. Jawaharlal Nehru, kom fra Uttar Pradesh. Fra 1901 hed provinsen United Provinces of Agra and Oudh, kendt som U.P., som efter 1947 under det nye navn Uttar Pradesh fortsatte næsten uændret i den indiske union. Delstaten har fortsat en dominerende politisk position; bl.a. er hovedparten af Indiens premierministre kommet herfra, og siden 1980'erne har hindunationalismen stået stærkt. Der er også vokset en stærk politisk bevægelse frem blandt de urørlige, dalits.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig