Utsunomiya, japansk by 100 km nord for Tokyo og hovedby i Tochigi-præfekturet; 519.500 indb. (2016). Under 2. Verdenskrig blev en del af den militære flyproduktion flyttet fra Tokyo hertil. Siden har maskinindustri været vigtig. Der dyrkes en del ris og grøntsager i området.