Urundi, Banyiginyariget, tutsikongedømme, der fra slutningen af 1600-t. til 1966 spillede en central rolle i det nuv. Burundis historie. Monarkiet, der havde sin blomstringstid i 1800-t., svækkedes især under det belgiske koloniherredømme fra 1916, da også de etniske spændinger mellem hutuer og tutsier voksede. Mwambutsa 2., mwami 'konge' fra 1916, forsøgte at bevare monarkiet og fastholdt sin position, da Burundi blev selvstændigt i 1962. I 1965 blev Mwambutsa tvunget i eksil; året efter tog hans søn magten, men samme år udråbtes republikken af den nye konges premierminister. Se Burundi (historie).