Uruguay - geografi

Uruguay - geografi, Klimaet er tempereret og relativt ensartet over hele landet med kun små regionale variationer. Foråret er blæsende og fugtigt, sommeren varm, efteråret mildt, og vinteren kølig og meget fugtig (gnsn. for juli 10 °C). Pga. større afstand til havet har det nordvestlige Uruguay dog relativt varmere somre og mindre fugtige vintre. Frost forekommer meget sjældent. Ud over Río de la Plata findes tre store flodsystemer og et stort antal søer og laguner. Río Uruguay udgør grænsen til Argentina, og bifloden Río Negro løber tværs gennem landet fra NØ. En dæmning over Río Negro har midt i landet skabt en af Sydamerikas største kunstige søer. Den tredje store flod, Río Yí, er biflod til Río Negro.

Uruguay ligger mellem den flade argentinske pampas og det bjergrige Sydbrasilien. Langs med kysten og den argentinske grænse er landskabet fladt. De resterende tre fjerdedele af arealet er hovedsagelig bakket terræn, der mod grænsen til Brasilien går over i lave bjerge (ca. 200 m).

Langt den største del af landet udgøres af el Interior (det centrale Uruguay). Muldlaget er generelt kun tyndt her, men græs har ideelle vilkår i det fugtige klima, og i alt udgør naturlige græsgange ca. 90% af landets landbrugsareal. I regionen ligger kvæg- og fårefarme; et flertal er familiebrug, der dog kun besidder en fjerdedel af jorden, mens mange kvægfarme, estancias, er over 1000 ha. Der bliver primært produceret uld, kød og skind, som er de væsentligste eksportvarer.

Den flade kyststrækning fra Montevideo vest- og nordpå langs grænsen til Argentina er et bredt bælte, der danner overgang til det bakkede landskab i el Interior. Her er jorden mere velegnet til dyrkning, og der produceres hvede, citrus og mejeriprodukter. Kyststrækningen fra Montevideo mod øst og nord langs Atlanterhavet er smallere med mange sandede og sumpede områder. Regionen er præget af større og mindre feriesteder. Bedst kendt er halvøen Punta del Este. Mange med beskæftigelse i Montevideo har bosat sig i byer i den sydlige del af regionen, mens den nordlige del er mindre udviklet. Regionen har et beskedent landbrug. Stor-Montevideo rummer mere end halvdelen af landets befolkning. Hovedstadens dominans er udtryk for en kraftig centralisering i Uruguay, ikke kun befolkningsmæssigt, men også økonomisk og kulturelt. Således er omkring 70% af industrien, primært forarbejdning af landbrugsprodukter, placeret her, og ca. 90% af landets handelsvirksomhed foregår her. Urbaniseringen (over 90% af befolkningen bor i byer) betyder også, at befolkningstætheden varierer og i betydelige dele af landet er meget lille. Dette gælder især i el Interior med de store kvægbrug. Her er ca. halvdelen af befolkningen bosat i delstaternes hovedstæder, mens den anden halvdel bor i mindre byer og på landet. Den uruguayske befolkning er overvejende (90%) af europæisk oprindelse. Et lille mindretal er sorte, mange af dem immigranter fra Brasilien, mens mestizer (blanding af indianere og hvide) udgør omkring 8% af befolkningen, hvilket er mindre end i de fleste andre lande i Sydamerika. Også den årlige befolkningstilvækst (0,46%; 2006) er usædvanlig lav for verdensdelen.

Læs mere om Uruguay.