Stjerneborg. Tycho Brahes ækvatorial-armillarsfære var et af Stjerneborgs bedste observationsinstrumenter; det blev især benyttet til deklinationsbestemmelser. Instrumentets radius er 1,4 m.

.

Uranienborg. Øverst tre snittegninger af Stjerneborg; tv. og i midten øst-vest-gående, th. nord-syd-gående. Opstillingen af de astronomiske instrumenter på det solide underjordiske fundament forbedrede observationsnøjagtigheden. Nederst nord-syd-gående snittegning af Uranienborg. På første sal ses observationspavillonerne med astronomiske instrumenter. Rekonstruktioner af Francis Beckett og Charles Christensen, 1921.

.
.

Uranienborg, Uraniborg, Tycho Brahes bolig og astronomiske observatorium på øen Ven i Øresund. Det blev opført 1576-80 som et renæssanceslot og var placeret i midten af en kvadratisk jordvold, der også rummede en træ- og en blomsterhave. I kælderen var der indrettet kemisk laboratorium, stueetagen havde modtagelsesgemakker, mens første sal var bibliotek og bolig. Herfra var der adgang til en række observationspavilloner, der stod på træstolper. På Uranienborg stod bl.a. den store murkvadrant. Da Brahe forlod Ven og Danmark i 1597, blev instrumenterne fjernet af hans søn og bragt til ham i Bøhmen. I 1601 lod Christian 4. Uranienborg nedrive; materialerne blev bl.a. anvendt til en kongsgård i nærheden. Allerede omkring 1650 var der kun bar mark, hvor Uranienborg havde ligget.

Uranienborgs murkvadrant fra 1582 var et af Tycho Brahes vigtigste sigteinstrumenter. Den var af massiv messing og havde en radius på ca. to meter. Skalaen, som kunne aflæses med en nøjagtighed på ti buesekunder, var fastgjort til en væg i meridianen. Der blev sigtet gennem hullet i muren foroven til venstre; samtidig med observationen blev det nøjagtige tidspunkt aflæst, og begge dele blev noteret. Bag målebuen har Tycho Brahe i et maleri, fremstillet af hele tre kunstnere, fået portrætteret sig selv samt de væsentligste steder for sin virksomhed: observatorierne, biblioteket og det kemiske laboratorium. Stikket findes i bogen Atlas Maior af Johannes Blau.

.

Stjerneborg

Stjerneborg. For at undgå rystelser blev måleinstrumenterne anbragt på jorden eller gravet ned.

.

Placeringen af Uranienborgs instrumenter på træstolper gjorde dem udsat for rystelser, så i 1584 anlagde Brahe lidt syd for volden Stjerneborg som en række overdækkede krypter. Den underjordiske placering gav et solidere fundament for instrumenterne. Blandt de bedste af Stjerneborgs instrumenter var en såkaldt ækvatorial-armillarsfære, der blev anvendt til bestemmelse af himmellegemers deklination .

Udgravninger

Området er siden 1823 undersøgt ved udgravninger op mod en halv snes gange. I 1951 blev Stjerneborg overdækket med en betonhvælving med vinduer, som gør det muligt at kikke ned i de fritlagte rester af krypterne. Af Uranienborg er kun sparsomme rester bevaret, hovedsagelig som ruiner under jordoverfladen. Løsfund fra udgravningerne kan siden 1931 ses i et lille museum på stedet.

I begyndelsen af 1990'erne gennemførtes en omfattende landskabsrestaurering med genopbygning af en del af vold- og haveanlægget omkring Uranienborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig