Uppsalafilosofi, den dominerende retning i svensk filosofi fra ca. 1900 til 1960'erne, grundlagt af Adolf Phalén og Axel Hägerström, begge professorer i Uppsala. Andre indflydelsesrige Uppsalafilosoffer er Ingemar Hedenius og Konrad Marc-Wogau.
Retningen kan siges at foregribe den logiske positivisme, idet den ud fra en begrebsanalytisk metode afviser al metafysisk tænkning som meningsløs og fremsætter en teori om, at vurderinger blot er udtryk for følelser og savner ethvert objektivt indhold; se værdinihilisme.
Uppsalafilosofien fik hurtigt betydning for den skandinaviske retsfilosofi, idet den inspirerede Karl Olivecronas og Alf Ross' retspositivisme.
Retningen spillede en stor rolle i samtidens svenske kulturdebat og fik fx væsentlig betydning for samfundsforskerne Herbert Tingsten og Gunnar Myrdal, teologen Anders Nygren og forfatteren Karin Boye.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.