USA's højesteret er den amerikanske føderale højesteret – Supreme Court – er oprettet ved USA's forfatning af 1787. Retten består af ni dommere, der udpeges for livstid af USA's præsident med godkendelse af Senatet.

Faktaboks

Også kendt som

United States Supreme Court

Hvilke sager behandler Supreme Court?

USA's højesteret kan behandle sager vedrørende forfatningen, traktater, sager, hvori USA er part, sager mellem stater og mellem personer fra forskellige stater, sager med maritim jurisdiktion og sager, der berører ambassadører.

Retten behandler også ankesager og sager af principiel karakter og er sidste anke- og fortolkningsinstans vedrørende den amerikanske forfatning. Blandt andet har rette underkendt lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, som fandtes at være i strid med forfatningen.

Dissenser i dommene

Dommerne afgiver ofte dissenser i dommene som udtryk for deres personlige opfattelse af sagernes afgørelse. Dissenserne udgør et vigtigt element i fortolkningen af forfatningen og er med til at fastholde den særlige position, som Supreme Court indtager i det amerikanske common law-retssystem.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig