Ungarn - billedkunst og arkitektur

Ungarn - billedkunst og arkitektur, Ungarns bygningskunst blev fra ca. 1000 præget af vestlige forbilleder, således de romanske kirker i Esztergom og Pécs (senere ombygget) fra 1000-1200-tallet og borgen i Buda, bygget ca. 1250-75 og ligesom byens gejstlige arkitektur inspireret af tidlig fransk gotik; borgen blev senere ombygget til slot i renæssance og barok.

Familien Parlers værksted fra Prag virkede i anden halvdel af 1300-tallet i Budapest som både arkitekter og billedhuggere, mens freskomaleriet repræsenteres af Johannes Aquila.

Indkaldte italienske bygmestre og billedkunstnere førte renæssancen til Ungarn under Matthias Corvinus i 1400-tallet. Efter landets deling i 1538 udvikledes renæssancen i den nordvestlige del under habsburgerne, mens islamisk kunst prægede den midterste del under osmannisk herredømme, som det ses af to moskéer i Pécs, de tyrkiske bade i Budapest og minareten i Eger.

Barokken kom først til Ungarn i 1700-tallet med arkitekter som K.I. Dientzenhofer fra Bøhmen og J.L. Hildebrandt fra Østrig, der opførte prins Eugen af Savoyens slot i Ráckeve. Barokslottet Esterházy i Fertöd, "Ungarns Versailles", er fra 1760'erne. Periodens toneangivende freskomalere er Paul Troger (1698-1762) og F.A. Maulbertsch på overgangen til rokoko.

Klassicismen i 1800-tallets arkitektur blev knyttet til den frembrydende nationalfølelse, især i Debrecen, og en række store katedraler opførtes i bl.a. Esztergom (fuldført 1869).

Historicismen kom til udtryk i den nygotiske parlamentsbygning i Budapest, opført 1885-1902 af Imre Steindl (1839-1902). I billedkunsten satte de nationale strømninger sig spor hos billedhuggeren István Ferenczy og maleren Mihály Munkácsy.

I årene omkring 1900 bragte maleren József Rippl-Rónai de internationale kunststrømninger med sig fra Frankrig. En central skikkelse inden for avantgarden var Lajos Kassák, der sammen med de fleste andre progressive kunstnere forlod landet i 1919 og udviklede den moderne ungarske kunst i eksil, bl.a. sammen med Victor de Vasarely og László Moholy-Nagy.

Efter 2. Verdenskrig blev den socialistiske realisme den dominerende kunstneriske udtryksform. Fra 1956 og især siden 1960'erne har kunstnerne atter orienteret sig mod de internationale strømninger.

Arkitekturen i 1900-tallet blev efter århundredskiftets jugendstil med Ödön Lechner (1845-1914) som central skikkelse præget af en neohistoricisme med træk fra traditionel ungarsk byggestil.

Bauhaus-skolen satte sine spor i 1920'erne og 1930'erne, hovedsagelig i det private byggeri. Opbygningen af landet efter 2. Verdenskrig blev udført i såkaldt stalinistisk og til dels funktionalistisk orienteret byggeri. Fra 1960'erne fik arkitekterne friere hænder, som det ses i en organisk præget arkitektur og senere i postmoderne træk, som især udvikledes fra slutningen af 1980'erne.

Den rige ungarske folkekunst er i form af husflid og kunsthåndværk stadig en levende del af landets kulturliv.

Læs mere om Ungarn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig