Faktaboks

Undløse Kirke
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Undløse Kirke

Kirken i munkesten og marksten kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. Den består af et romansk skib fra 1100-tallet opført i kampesten. Kirken set fra nordøst. Foto: 2007.

Undløse Kirke
Af .
Undløse Kirke

Undløse Kirke blev hovedrestaureret i årene 1956-1957, hvor man retablerede vinduerne efter ældre spor. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2007.

Undløse Kirke
Af .

Undløse Kirke er en sognekirke under Undløse-Søndersted Sogn. Kirken ligger i byens vestre udkant.

Kirkegården

Kirkegården har i alt væsentligt bevaret sine gamle grænser. I 1888 anlagde man en annekskirkegård nordvest for kirken. De hvidtede mure med tegltag på murkronen har antagelig middelalderlige dele, men er flikket sammen af marksten og munkesten over flere perioder.

Hovedindgangen er en senmiddelalderlig portal i øst med fladbuet fodgængerlåge og en køreport.

Kirkebygningen

Undløse Kirke
Kirkerummet i Undløse Kirke set mod øst. Foto: 2015.
Af / Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Kirken i munkesten og marksten kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et. Den består af et romansk skib fra 1100-tallet opført i kampesten.

Til den oprindelige kirke føjede man i sengotisk tid et tårn og ligeledes i middelalderen et våbenhus. Våbenhuset blev kraftigt ombygget omkring år 1500. Koret er en forlængelse fra ca. 1500-1525, som afløste det romanske kor. På korets nordside er lige inden reformationen i 1536 opført et sakristi.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i den vestlige del af skibet. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er syddøren i brug, og norddøren står delvis bevaret som en indvendig niche. Af sydsidens tre vinduer er de to vestligste delvis bevaret, mens de tilsvarende på nordsiden for de flestes vedkommende er forsvundet.

Tårnet er formentlig opført i 1400-tallets anden halvdel. Taggavlene var indtil 1842 glatte uden kamtakker, men de fik efterfølgende hver fem højblændinger, dvs. høje murnicher.

Våbenhuset er i sin oprindelse middelalderligt, men det blev ombygget i tiden omkring år 1500. Dets taggavl har som de øvrige tilbygninger gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger.

Ved opførelsen af langhuskoret omkring år 1500-25 er det gamle kor revet ned. På den sydlige mur anes under kalken omridset af en rudeformet murdekoration. En lignende dekoration kendes fra Store Tåstrup og annekskirken Søndersted. Sydsidens to rundbuede vinduer er udført i 1956-1957.

Sakristiet på korets nordside stammer fra den seneste katolske tid. Gavlens komposition af blændinger er nært beslægtet med en gruppe fra den sene middelalder, der bl.a. omfatter langhuskoret i Havrebjerg fra 1529.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Skibets tre hvælv er fra perioden 1400-1425. Korets hvælv er ligesom sakristiets og tårnets samtidige med de respektive tilbygningerne. Selve tårnrummet forbindes til skibet ad en spids bue.

Ved hovedrestaureringen i 1956-1957 retablerede man vinduerne efter ældre spor. Samtidig tilmurede man syd- og nordsidens vestligste vinduespar, mens langhusets oprindelige døråbninger blev reetableret og restaureret. Kirken har bevaret gamle tagværker, som dog har omfattende udskiftninger og forstærkninger.

Kalkmalerier

Jesu underfulde fødsel

Undløse Kirke. Kalkmaleri malet af Unionsmesteren ca. 1425. Billedet viser Jesu underfulde fødsel i overværelse af den hellige Birgitta, der knæler til højre, iført pilgrimsdragt og med vandrestav. Fremstillingen bygger på den vision af Jesu fødsel, som Birgitta fik, da hun i 1372 var på pilgrimsrejse til Det Hellige Land. I overensstemmelse med den nedskrevne åbenbaring har Maria her taget sine sko af og tilbeder i en knælende fødestilling barnet, der ligger i stråleglans på staldgulvet. Til venstre sover Josef med hånden under kind og overværer ikke den mirakuløse fødsel, hvilket svarer til, at Birgitta i sin vision så Josef forlade stalden efter at have bundet oksen og æslet til krybben.

Jesu underfulde fødsel
Undløse Kirke

Maleriet af "Opstandelsen" er optaget i Kulturkanon. Værkerne er udført af Unionsmesteren i perioden 1400-1425. Foto: 2015.

Undløse Kirke
Af .
Undløse Kirke
Her ses skibets 1. fag, vestkappen. Det er et udsnit af pinseunderet og en figurgruppe omkring Maria. Foto: 2015.
Af / Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0
Undløse Kirke

I scenen med Jesu fødsel, der er gengivet efter den hellige Birgittas vision, ses Birgitta fremstillet som pilgrim i motivets udkant. Foto: 2015.

Undløse Kirke
Af .
Undløse Kirke
Kalkmalerier i Undløse Kirke. Her ses skibets 1. fag, nordkappen. Kristus i dødsriget og en detalje af en djævel. Foto: 2015.
Af / Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0
Undløse Kirke

Kalkmaleri af Jomfru Maria og seks apostle. Foto: 2015.

Undløse Kirke
Af .

Kalkmalerierne i kirken viser en udsmykning af usædvanlig høj kunstnerisk kvalitet med scener fra Jesu barndomshistorie til Kristi lidelse og død. I scenen med Jesu fødsel, der er gengivet efter den hellige Birgittas vision, ses Birgitta fremstillet som pilgrim i motivets udkant. I skibets andet fag gengives Sankt Laurentius legende. Maleriet af opstandelsen er optaget i Kulturkanon. Værkerne er udført af Unionsmesteren i perioden 1400-1425. Af de tre kendte udsmykninger af værkstedet i Danmark er denne den motivmæssige mest indholdsrige.

Over hvælvene, på skibets syd- og nordvæg, er bevaret rester efter kirkens udsmykning inden hvælvene blev opført. Der er tilsyneladende to dele, hvor den ældste del fra perioden 1250-1375 har stående personer. Den yngste bemaling over hvælvene er udført af Højbyværkstedet i 1390-1410, og af den er kun få fragmenter bevaret på nordvæggen. Dog er der to meget velbevarede hoveder. Den yngste udsmykning over hvælvene tilhører samme dekoration som det kronede hoved, der nu ses på korets nordvæg. Begge udsmykninger er meget bevaringsværdige.

Kirken er således blevet udsmykket tre gange inden for 150 til 175 år.

Inventar

Kirken har i sjælden grad bevaret sit gamle, rige inventar, hvoraf især må fremhæves alterkalken fra 1300-tallets første halvdel. Fra denne tid stammer også den romanske døbefont af granit og korbuekrucifiksets korstræ, mens figuren er et århundrede yngre.

På sydvæggen i fjerde fag, øst for indgangsdøren, hænger en mindre træskulptur fra en tidligere altertavle. Den forestiller Maria med barnet, og den står i dag afrenset. Gruppen er udført i årene 1450-1500.

Alterbordets panel er fra 1575-1600. Det har tre felter med arkader flankeret af joniske pilastre, dvs. halvsøjler.

Kirkens bænke er bemærkelsesværdige, da de viser en usædvanlig rigdom af bænke fra forskellige tider. De har gavle fra renæssancen i sidste halvdel af 1500-tallet. De ældre dele består af tre typer, der må være udført inden for en kort periode. De yngste elementer er barokke fra 1600-tallets anden fjerdedel.

Altertavlen er fra 1644. Den er udført i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I det store felt er nadveren afbildet i fladt relief efter Johan Sadelers (1550-1600) stik af Peter Candids (1548-1628) fremstilling. I toppen ses den korsfæstede Jesus flankeret af Maria og Johannes Døberen foran et malet landskab med Jerusalem i baggrunden.

Prædikestolen er fra 1643. Den bærer næstvedsnedkeren Abel Schrøders (ca. 1602-1676) signatur. Det øvre har bruskbarokke dekorationer i relief med dyrehoveder og masker. På hjørnerne er masker og over dem er apostle eller evangelister skåret som hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. De er fra opgangen Peter, Matthæus, der dypper pennen i et blækhus, Markus, med løven liggende, Frelseren med verdenskuglen i venstre hånd og højre løftet velsignende, Lukas og Johannes med deres attributter, dvs. særlige kendetegn, samt nærmest væggen, Paulus.

I de store felter er scener fra Det Nye Testamente. Fra opgangen afbildes bebudelsen, Marias og Elisabeths møde, fødslen, Jesu dåb, korsfæstelsen og sluttelig opstandelsen. Her står Kristus på kistelåget i strålekrans holdende en blafrende sejrsfane i venstre hånd, mens han løfter højre velsignende.

Pulpituret, dvs. et ophøjet galleri, i tårnrummet er fra perioden 1650-1675. Her dannes arkader af en sirlig udført bruskbarok indramning, hvori indgår fantasihoveder. Pulpituret står delvist afrenset.

Desuden er i kirken herskabsstole fra 1591 østligst i nord- og sydsiden og en præstestol fra omkring år 1625.

Gravminder

I kirken hænger to epitafier, dvs. mindesmærker, fra henholdsvis 1600- og 1700-tallet og kirkeplader fra 1700-tallet. På skibets nord- og sydvæg er der mindetavler over faldne fra første slesvigske krig i 1848-1851 og for anden slesvigske krig, altså krigen i 1864.

Omkring midten af 1700-tallet blev halvdelen af sakristiet afgrænset af kirkens ejer, som ønskede at bruge det til begravelser. Det stod først med kisten til Johan Schack til Kongsdal (1695-1748), hvis murede begravelse i dag er under koret. Efter at den følgende kirkeejer, kammerherre Adolph Henrich von Staffeldt (1717-1759), var død blev det indrettet til gravkapel. Her ligger von Staffeldt, hans kone, Anna Catharina von der Maase, og hendes anden mand, kammerherrer og generalløjtnant Andreas Hauch (1708-1782).

I kapellet hænger et epitafium over von Staffeldt fra 1760-70. Det har en enkel ramme af hvid, gråflammet marmor, hvori er et maleri på kobber. Det viser afdøde til hest.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Niels Mansa

Hej
I billedteksten er der en stavefejl, som jeg foreslå rettet:
"vandrerstav"
skal være
"vandrestav"

Venlig hilsen
Niels

svarede Marie Bilde

Tak for kommentaren. Jeg har rettet stavemåden. Venlig hilsen Marie/redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig