Faktaboks

Ulrik Kjær
Født
1969

Ulrik Kjær, f. 1969, dansk forsker, underviser og forfatter; cand.oecon, ph.d., fra 2013 professor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Ulrik Kjær har fra 2000 været ansat ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, 2009-13 som professor mso.

Ulrik Kjær har forsket i og skrevet om lokalt demokrati, kommunesammenlægninger, kønsbalancen i kommunalbestyrelserne, borgmestres politiske lederskab og kommunale valg. Han holder foredrag om kommunale forhold og optræder ofte som ekspert i medierne ved fx kommunalvalg.

Ulrik Kjær og hans kone, Rikke Berg, der også er ph.d. i statskundskab, har sammen udgivet Lokalt politisk lederskab (2007) og Den danske borgmester (2005). Ulrik Kjær har desuden skrevet De danske folketingsmedlemmer (2004) og er medforfatter til De sidste sande amatører - kommunalpolitikere og deres rolle i det kommunale demokrati (2015, s.m. Carsten Lê Madsen).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig