Ullerup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst og sydøst. Rundt om kirkegården er der diger af kløvede kampesten. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod vest, og mod sydvest findes også en køreport. På kirkegården stod der indtil 1903 et klokketårn af træ, hvilket er et særkende for kirker i det østlige Sønderjylland.

Kirken består af et romansk kor og et skib, opført i rå kampesten og med detaljer af granitkvadre, en sengotisk forlængelse af koret mod øst og et kapel samt et tårn fra 1903. Indtil 1858 havde kirken et våbenhus foran skibets syddør. Der er også kendskab til et benhus, altså en bygning hvor opgravede knogler blev samlet, og en tagrytter, som er en lille tårnlignende konstruktion oven på taget. Disse bygningsdele er siden revet ned.

I kirkens ældste afsnit, nemlig koret og det lange skib, er der bevaret flere oprindelige detaljer, blandt andet tre af fire oprindelige vinduer i koret, som stadig findes i tilmuret tilstand. I skibet er der ingen spor efter oprindelige vinduer, hvilket kunne tyde på, at de har siddet der, hvor der også er vinduer i dag. De oprindelige døre fandtes mod nord og syd i skibets vestende, men disse er siden muret til og gennembrudt af senere vinduer.

Korforlængelsen er nok den ældste af de to gotiske tilbygninger. Med forlængelsen af koret blev der nedrevet en apsis, dvs. en oprindelig, halvrund korafslutning. Korforlængelsen er bygget af genbrugte sten fra denne apsis samt af munkesten. Gavlen på korforlængelsen er fint udsmykket med to savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Ovenover er fem høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, og to cirkelblændinger. Udvendigt på korforlængelsen kan man se flere tilmurede vinduer. Ved korforlængelsens opførelse fik koret også sine nuværende hvælvede lofter.

Kapellet syd for skibet er muligvis opført af ejerne af den nærliggende adelige gård, Blansgård, som brugte kapellet til deres private begravelser. Kapellet var i hvert fald i Blansgårds eje i 1680 og havde nok været det længe. Det brede kapel er stærkt skalmuret i nyere tid, ligesom taggavlen stammer fra en ombygning i 1871.

Tårnet vest for kirken er opført i 1903. Nederst er det bygget af kløvede kampesten, men ellers er det opført af røde teglsten. Til hvert verdenshjørne er der to glamhuller, altså åbninger hvor klokkens lyd kan undslippe. Øverst krones tårnet med et slankt spir og en spids, trekantet gavl i hvert verdenshjørne.

Indvendigt præges kirken af de hvide vægge og i skibet af det gråmalede bjælkeloft, i koret af det hvide hvælvede loft.

Et enkelt kalkmaleri fra ca. 1475-1525 er afdækket bag altertavlen, som forestiller blomster. Det har indgået i en større dekoration, som i dag er skjult bag senere overkalkning.

I kirken er der kun bevaret få inventarstykker fra middelalderen, herunder alterbordet, døbefonten og et krucifiks. Det andet er yngre og stammer fra mellem 1500-tallet og moderne tid.

Kirkens nok ældste inventarstykke er den gotiske døbefont af sandsten, som er importeret fra Gotland i Sverige. Den er udsmykket med bægerblade. Mellem 1858 og 1926 fandtes den ikke i kirken. I stedet var den blevet solgt og blev brugt som blomsterholder.

I kirken findes også et gotisk korbuekrucifiks som er fra omkring 1350.

Alterbordet er muret af munkesten, og stammer nok fra samme tid som korets østforlængelse.

Kirkens altersølv er fra flere forskellige tidsaldre. Det ældste stykke altersølv er en af alterkalkene, som er fra omkring 1450.

På korets nordvæg hænger et lille krucifiks, som er fra sidste fjerdedel af 1400-tallet.

Prædikestolen er i ungrenæssancestil og stammer fra 1578. Stolen er opbygget af fire fag, som er udsmykket med udskårne hoveder der alle har hat eller hjelm på. Prædikestolen fremstår uden bemaling, med undtagelse af søjlerne på hjørnerne som er sortmalet med forgyldte detaljer.

På alterbordet står altertavlen, som er fra 1707. I midten er den udsmykket med et maleri af den korsfæstede Kristus, og ellers præges den særligt af de rigt udskårne vinger, der er snittet som akantusblade.

Kirkens pulpiturer, dvs. balkonerne, stammer i sin nuværende form fra 1859, men er sammensat af ældre dele.

Af gravminder kan nævnes en række gravsten ved kirken fra perioden 1651-1814, ligesom der på kirkegården er rejst mindesten over faldne i både 1. Verdenskrig 1914-1918 og 1. og 2. Slesvigske Krig (1848-1851 og 1864).

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ullerup Kirke på sogn.dk