Ulla Dahlerup

Faktaboks

Ulla Dahlerup
født:
1942

Ulla Dahlerup, f. 1942, dansk journalist og forfatter; datter af Elin Appel. Med sin særlige sans for at skabe debat blev hun en kendt figur i 1960'ernes kønsrolledebat; hun provokerede bl.a. med det synspunkt, at alle skolepiger burde udstyres med pessar af skolelægen.

I sine to første romaner, Gløder i asken (1961) og Jagt efter vinden (1962), skildrede hun en ung piges personlige og seksuelle frigørelse, mens erfaringerne fra rødstrømpebevægelsens basisgrupper blev samlet i romanen Søstrene (1979). I 1993 udkom egnsfortællingerne Smedens søn og andre historier, der er baseret på interviews med ældre mennesker ligesom Dengang familien var alt (1995).

Fra omkring 2000 har Ulla Dahlerup ytret sig særdeles kontroversielt om flygtninge og indvandrere. Hun stillede op som kandidat til EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti i 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig