Ulan-Ude, (burjatisk 'den røde flod'), indtil 1934 Verkhneudinsk, hovedstad i republikken Burjatien i Den Russiske Føderation; 404.350 indb. (2010). Byen ligger øst for Bajkalsøen ved den sejlbare Selenga og på Den Transsibiriske Jernbane med sidebane til Beijing gennem Mongoliet. Byen har en del sværindustri, bl.a. lokomotivfabrik og skibsværft, og letindustrier. Som burjatisk kulturcenter har byen en række uddannelses-, forsknings- og kulturinstitutioner.

Ulan-Ude blev grdl. 1666 som russisk militærstation, men voksede hurtigt; den var forvisningssted indtil 1905. Blandt byens arkitekturmonumenter er Odigitrijevskij-katedralen (1741-85) og Handelskvarteret fra første halvdel af 1800-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig