Ukraines forhistorie

I det sydvestlige Ukraine optræder efter 6000 f.v.t. det ældste agerbrug. På stepperne i det centrale og østlige Ukraine slog landbruget imidlertid ikke igennem, og folk levede stadig som jæger-samlere ved floderne (f.eks. Dnepr-Donetsk I-kulturen) indtil omkring 5200-5000 f.v.t. Da begyndte man at holde husdyr (Dnepr-Donetsk II-Mariupol-kulturen), men landbruget slog stadig ikke igennem. Med brugen af husdyr begyndte man i løbet af 5. årtusind f.v.t. også at få mere ulighed i gravrigdom, bl.a. med enkelte børnebegravelser (f.eks. i Mariupol), som var meget rige, og havde importerede kobbergenstande, udsmykning med vildsvinestødtænder m.m. Stenkøller formet som hestehoveder dukker også op i denne periode foruden store mængder af hesteknogler. Hesten lader således til at have haft en vigtig symbolik på dette tidspunkt, før man begyndte at ride.

Genetisk begynder man især i løbet af 5. årtusinde f.Kr. at se en blanding af de gamle jæger-samlere på den østeuropæiske steppe og DNA som mest ligner det man finder i jæger-samlere fra Kaukasus.

Efter 5000 f.v.t. dominerede Tripolje-kulturen i Vestukraine med store bopladser på op til 40 ha. Bopladserne husede mange tusinde mennesker, tilsyneladende i en nogenlunde lige samfundsstruktur. Der er tegn på konflikt ved grænserne af disse megabyer i form af pilespidser, hvilket muligvis kan have været forbundet med forholdet til steppekulturerne mod øst, og pludselig blev disse byer forladt. Årsagerne til dette er ikke fastlagt med sikkerhed; blandt de muligheder, forskningen arbejder med, er angreb fra steppen, interne konflikter i eller imellem byerne og sågar pest.

Fra omkring 4500 f.v.t. opstår Sredny Stog-kulturen (ukrainsk Serednostohivska kultura) i Central- og Østukraine, der bl.a. er kendt for sin snoreornamentik på lerkarrene. Dertil kommer flere andre lokale kulturvarianter; en variant af Sredny Stog kaldet Novodanilovka tolkes ofte som en elitegruppe i inden for Sredny Stog-kulturen. Denne variant spreder sig omkring 4300-4000 f.v.t. vestpå ind i Rumænien (af nogle kaldt "Suvorovo-invasionen", ca. 4200-3900 f.Kr.) og kan tydeligt kendes på sine gravhøje, elaborerede gravgaver, især våben og igen køller formet som hestehoveder. Den ser generelt ud til have haft et temmelig krigerisk element. DNA-studier har nu vist, at der også skete en spredning af folk fra steppen ind i Rumænien på dette tidspunkt, og at de store kobberalder-kulturer på Balkan kollapser på dette tidspunkt.

Fra omkring 3500/3300-3000 f.v.t. kendes en række lokale kulturer, deriblandt Usatovokulturen (omkring 3400-2900 f.v.t.) i Odessa-området, som ser ud til kulturelt at være en hybrid af sen Tripoljekultur og steppekulturerne. I Vestukraine ser man efterkommerne af Tripoljekulturen, men nu (Tripolje CII-Sofievka-Gorodsk-Vikhvatynski) også mere som en hybrid mellem de tidlige bønder og steppen, og forbindelser med kugleamfora-kulturen og den polsk variant af tragtbægerkulturen bliver tydelige. På Krim kendes i denne periode Kemi-Oba-kulturen (c. 3200-2600 f.v.t.), hvor man kender nogle af de tidligste begravelsessteler på steppen. Kemi-Oba var også forbundet til både Balkan og den rige Majkopkultur i og nord for Kaukasus.

Fra omkring 3300 f.v.t. udvikler Sredny Stog sig sandsynligvis til Zhivotilovka-gruppen, som har flere paralleler med den senere snorekeramiske kultur (2900-2200 f.v.t.) i Central- og Nordeuropa. Zhivotilovka-gravene ligger typisk stratigrafisk under grave fra Yamnayakulturen, og de har både Hockerstilling (dvs. skiftende højre eller venstre side, muligvis kønsrelateret), enkeltgrave under ren jordhøj, rektangulære eller ovale grave, bægre (dog uden snoreornamentik), amforaer og stridsøkser med skafthul i stil med dem, man kender fra snorekeramisk kultur. Flere af disse træk kendes ikke fra den efterfølgende Yamnayakultur, og der er således en forholdsvis stor sandsynlighed for, at steppekomponenten i snorekeramisk kultur hovedsagelig har sit ophav i Zhivotilovka-gruppen eller fra en blanding af Zhivotilovka og Yamnaya, eventuelt med elementer fra Usatovokulturen og Tripolje CII.

Også den mere nomadiske Yamnayakultur spredte sig på de ukrainske stepper i løbet af 3300-3000 f.v.t., ligeledes med begravelser under høje, men til gengæld typisk med udstrakt kropsstilling i gravene. På dette tidspunkt begynder man også at kunne måle udbredte rester af mælkeproteiner i tænderne på de gravlagte. Det drejer sig både om mælk får, geder, køer og heste. Det tyder således på, at man på dette tidspunkt for alvor begyndte at udnytte husdyr til andet end kød, og man havde dermed nu meget mere stabil adgang til føde. Hjulet gjorde også sit indtog på stepperne på dette tidspunkt, og Yamnaya-grave findes længere inde på stepperne, altså længere væk fra floderne, end de tidligere grave. Det ser dermed ud til, at man også har udvidet sine græsgange.

DNA-studier har nu vist, at forfaderen til den tamhest, vi kender fra hele verden i dag, kommer fra dette område på dette tidspunkt, og studier af Yamnaya-skeletter mod vest viser tegn på såkaldt "ryttersyndrom". Mange af disse studier har påvist, at Yamnaya-kulturen spredte sig omkring 3000 f.v.t. både mod vest langs Donau-floden og flere tusinde kilometer mod øst gennem Kazakhstan til Altaibjergene. I Altai kendes den som Afanasievo-kulturen, som genetisk er næsten identisk med folk fra Yamnayakulturen, især i de østlige stepper omkring Volgafloden og Donfloden. Folk fra Yamnayakulturen spredte sig desuden sydpå ind i Kaukasus og kan også have været involveret i dannelsen af den snorekeramiske kultur i Centraleuropa.

På Dnepr-floden-kendes omkring 2800-2000 f.v.t. Mellem Dnepr-kulturen, og på stepperne udviklede Yamnaya sig til Katakombkulturen (c. 2600-2000 f.v.t.), og fra omkring 2200-1900 f.v.t. til Babynokulturen.

Fra omkring 2200-1800 f.Kr. kendes en kultur kendt som Multiple-Relief Bandkeramik (også Mnogovalikovaya eller bare MVK), som efterfølges af Srubnayakulturen (1800 f.Kr.), og Sabatinovkakulturen (1500-1200 f.Kr.). Trzcinieckulturen fra Polen spreder sig også til det vestlige Ukraine i denne periode. Belozerkakulturen kendes fra ca. 1200-900 f.Kr.

Med jernalderen, efter 800 f.v.t., dominerede halv- og helnomadekulturer i syd med vidtstrakte kontakter til Asien. Skytherne byggede kolossale, befæstede stammecentre og havde bl.a. en stor jernproduktion. Stormandsgrave i høje har en legendarisk rigdom på rigtornamenterede guldsager og græske luksusgenstande (ca. 400 f.v.t.). Skovzonen i nord fulgte stadig en langsom udvikling, hvor små, befæstede bopladser er almindelige.

Senere perioder behandles i artiklen om Ukraines historie i antikken.

• Ukraines historie (efter 900 e.v.t.)
• Ukraines historie i antikken
• Tripoljekulturen
• snorekeramisk kultur
• kugleamfora-kulturen